stedet erling bjerrehuus kalder hjemme

Pludselig var det forår, og så alligevel ikke

Vil det grå vintervejr da ingen ende tage. Der er igen oversvømmelser alle vegne, så de sædvanlige ture ved Brabrand sø må igen omlægges på grund af den store mængde vand på vejene. Jeg er igang med vintereftersynet på motorcyklen men det haster jo ikke med at blive færdig, foråret lader jo vente på sig.

image

Men pludselig er der i weekenden tegn på forår og mandag når temteraturen op på hele 15°. Nu får jeg travlt, alle mine forårsplaner står i kø for at blive realiseret på en gang. Først er der rengøring af drivhuset og såning af radiser i de gamle plantesække der har ligget i drivhuset hele vinteren. Så skal det ryddes lidt op og klippes af her og der for nu skal traileren altså tømmes efter flere måneders opsamling.

Jeg var begyndt på eftersynet af motorcyklen, men der var jo ikke noget der hastede og jeg manglede da en del. Så nu var det altså tid til at gøre eftersynet færdig og få den samlet inden det gode vejr var væk igen, for når først man har hørt den liflige lyd af forbi kørende MCer kribler det i en for at komme på gaden igen. Alt blev pudset og poleret men nu skulle det til at gå stærkt for vejrudsigten lovede jo ikke godt. Dæktrykket blev som det sidste kontrolleret og justeret og torsdag den 15. marts trillede Aase og jeg vores første tur i år. Det er efterhånden blevet en sædvane at den tidlige forårstur skal gå ned over Norsminde, forbi Odder og hjem en tur på ca. 50 kilometer. Det var dejligt at være på vejen igen og det blev en god tur ikke for koldt men til gængæld meget blæsende.

Nu har DMI så igen været på banen og de øvrige forårsplaner er indtil videre stillet på stand bye. Men vi trøster os med at foråret jo nok kommer som det plejer og at der forude forhåbentlig venter en god varm sommer, for i år skal der køres mange flere ture på BMWen.

mine billeder

nogle artikler fra mit arkiv

Et tilbageblik på motorcykel sæson 2006

Velkommen til min nye hjemmeside

se hele arkivet abonner på nyt

ting jeg bemærkede

En lille flok ekstrem løbere fik en god ide. Vi vil med vores løb samle penge til godgørende formål. Altså skal der bruges sponsorer. Se deres beretning om hvordan det er lykkedes og hvad der skal ske fremover.

Jeg faldt tilfældigt over de tyske mc betjentes side om alverdens BMW boxer politi motorcykler. Der er mange fotos fra forskellige steder i verden og også et par gode artikler med oplysninger om de dele du skal bruge for at lave din egen politi mc.