Nu er der gået 50 år siden vi blev gift
Store fester er nok ikke lige os at holde, men vi var enige om at guldbrylluppet det skulle fejres, så vi havde inviteret 30 til en aften i skoven på restaurant Thors Mølle. Alle havde takket ja undtagen Aases mor som blev 100 år i august, men desværre havde fået et sammenfald i nakken som forhindrede hendes deltagelse, ærgerligt det havde ellers været flot om hun kunne være med.
Vi havde frabedt os noget om morgenen og vi havde pointeret det kraftigt. Men hvad sker der, børnene havde lejet lokale ved Ældresagen lige overfor, inviteret familie og venner til at komme. De havde lavet en flot æresport aftenen før inde ved naboen og det havde vi overhovedet ikke bemærket. Det var en overraskelse af de store, men samtidig en af de gode, for vi skulle ikke bekymre os om noget. Der var musik og alle sang for os, og så havde de alt med til morgenkaffen, der skulle bare dækkes bord, og så var festen igang.
Til aften blev vi hentet at Julie som kørte os ud til Thors Mølle, hvor hun havde en ny overraskelse til os, de havde også lavet en æresport her ved døren ind til festlokalet.
Det blev en rigtig dejlig aften på Thors Mølle, hvor vi fik lækker mad og drikke, sange, pæne ord og en rigtig hyggelig aften lige som vi havde ønsket os.
Familien og vennerne ved alle at vi ikke er så flinke til at tage i byen og spise og også sjældent tager på wekend ophold, så der var mange gavekort til brug på spisning og weekend ophold i den kommende tid.
Som ved vores bryllup, vores sølvbryllup og nu vores guldbryllup havde jeg de samme sko på som jeg købte et år før vi blev gift, sig ikke at vi passer på tingene.